Ofte stillede spørgsmål (eller alt, hvad du behøver at vide om Flow Intimates)

Du skal som udgangspunkt vælge din normale størrelse. Svinger du mellem to størrelser, anbefaler vi, at du vælger den større størrelse.

Sørg for, at trusserne sidder tæt til hoften, da de skal kunne holde på blodet. Hvis de er for løse, kan du bløde ved siden af, men er de for stramme, så er de ikke rare under din menstruation. 

Det kommer an på, hvor ofte du vasker tøj. Og selvfølgelig hvor meget du bløder.

Vi synes, at 3-5 par er en rigtig god start, men 5-7 par er ideelt.

Afhængigt af hvor meget du bløder, kan du have brug for at skifte trusser morgen, middag og aften. Andre kan nøjes med kun at skifte morgen og aften. Det gør vi her på vores lille kontor i København. Hvis du har mulighed for at vaske trusserne i løbet af din menstruation, kan du naturligvis nøjes med færre par.

Tænk på at skulle skifte dem nogenlunde ligeså ofte som bind.

Flow 1 og 2 er lavet til moderat blødning, hvilket betyder, at de kan absorbere den samme mængde blod som 1-2 tamponer. Bløder du kraftigt, kan du med fordel bruge en menstruationskop sammen med vores menstruationstrusser.

Vi er ikke helt tossede med ordet ‘lækage’, for det er sådan et maskinelt udtryk, det lyder lidt som en utæt motor. Vi har en krop, der nogle gange bløder - nogle gange løber blodet sine uransagelige veje. Også ved siden af. Men vi forstår selvfølgelig ordet. Så ja, de er lækagesikre, såfremt de bruges til det, de kan klare.

Blødningsmængden, de forskellige modeller kan klare, står beskrevet under hvert produkt.

Hvis du oplever ‘lækage’, så vil du opleve at bløde ud til siderne fremfor igennem, da polyamid-laget vil hindre gennemblødning

Det øverste lag i trussens bund er vævet til at lede blodet ned i trussen, så din hud holdes tør.

Det midterste lag er vores helt; det er vævet lidt som et håndklæde, der holder på blodet (eller andre væsker, fx urin).

Og sidst men absolut ikke mindst har vi det tredje lag nederst. En polyamidmembran der sikrer, at den absorberede væske ikke løber ud og laver pletter på dine bukser.

Folk, der menstruerer, har i mange tusinde år brugt linnedklude og plantefibre som genanvendelige menstruationsprodukter.

Det første engangsbind så faktisk ikke dagens lys før i 1896. Så ved at genskabe et genanvendeligt menstruationsprodukt (i en meget blødere og behagelig version) kunne man fristes til at sige, at vi går tilbage i tiden. Men vi garanterer, at vores menstruationstrusser er mere sikre og klart mere komfortable end blade og bananskræller.

Dine menstruationstrusser skal selvfølgelig holdes rene ligesom dine almindelige trusser. Skyl dem i koldt vand, indtil vandet løber klart. Det kolde vand ødelægger overfladespændingen på blodet og gør det let at få dem rene. Vask dem derefter i maskinen med resten af dit tøj, hæng dem til tørre, og de er klar til brug igen.

Når du er klar til at tage dem af (ja, vi ved det - man har lyst til bare beholde dem på, så rare er de!), skal du bare skylle dem i koldt vand, indtil vandet løber klart, og så vasker du dem med resten af dit tøj. Med det vaskemiddel, vi har i dag, kan du sagtens vaske dem ved 30 grader for at få dem helt rene. Det har Forbrugerrådet Tænk også fastslået!


Hvis du kan, så vælg et miljømærket vaskemiddel, fx med Svanemærket, for at skåne miljøet.

Undgå at bruge tørretumblere. Det er ikke godt for miljøet, og det absorberende lag vil hurtigere miste sugeevnen.

Flow blev skabt den allerførste dag, vores grundlægger fik sin menstruation igen efter sin anden fødsel.

Efter flere års fertilitetsbehandling hvor menstruationen har fyldt alt (den rummer både skuffelse og sorg - virker behandlingen eller ej?), og derefter to fødsler havde hun ikke haft sit underliv for sig selv siden 2016. Hun havde brug for at give underlivet en pause. Ingen tamponer, ingen menstruationskopper. Friblødning! Men ... uden pletter på tøjet.

Løsningen: Menstruationstrusser. Ah, en lettelse! Ikke mere roden rundt dernede. Men hun manglede det produkt, hun drømte om. Et der kombinerer æstetik (hvorfor nøjes, fordi du har menstruation?) og ordentlige produktionsforhold.

I årtier har vi kun kunnet vælge mellem bind og tamponer fyldt med kemikalier, farvestoffer og parfumer m.m. Tamponer som rent faktisk kan være sundhedsskadelige (har du hørt om toksisk shock syndrom, TSS), eller som kan forstyrre den naturlige bakterieflora i din vagina. Måske du har født en gang eller to? (Eller tre eller flere – så fortjener du et helt livs forbrug af vores menstruationstrusser!). Med vores menstruationstrusser kan du bløde frit – uden pletter på tøjet.

Vi har valgt at samarbejde med en GOTS-certificeret producent i Tyrkiet. Et familieejet sted med høje krav til kvalitet, sikkerhed og arbejdsforhold.

GOTS-certificeringen regulerer også områder, der ikke er forbundet med selve produktionen. Det betyder fx, at alle medarbejdere har adgang til lægebehandling og regulerede arbejdstider. Mukkader og Mahir henter ovenikøbet deres medarbejdere i deres hjem og kører dem sikkert til og fra arbejde. Mukkader har fortalt os, at det ikke er tilladt at råbe og skælde ud, når man er på arbejde, da arbejdsmiljøet skal være stressfrit.

De har høns, to små kælefugle og en skildpadde. De serverer en fantastisk frokost (som vi har smagt!). Det bliver en meget familiær relation, så vi ser dem som vores udvidede familie.

Da vi skulle vælge produktionsland til vores menstruationstrusser, var det vigtigt for os 1) at finde et sted, hvor vi kan holde produktionsprisen på et fornuftigt niveau, så vi kan holde et rimeligt prisleje. Vi vil nemlig gerne have, at så mange som muligt har råd til at købe trusserne, så vi sammen kan reducere brugen af engangsbind. Og 2) vi ville også kunne transportere trusserne via veje i stedet for i luften – et valg, der reducerer vores CO2-aftryk.

Fordi du er med til ikke blot at ændre industrien, som har skreget på bedre muligheder i årtier, men også dine egne vaner ved at vælge et genanvendeligt produkt frem for engangs.

Du vil gerne frigøre din krop og slippe for at indsætte noget i den.

Du vil gerne støtte din krop til at lade dens væsker flyde (uden pletter).

Du vil gerne føle dig sikker i dagene op til din menstruation, hvor du ikke helt ved, hvornår blødningen starter.

Du har ikke mulighed for at bruge de gængse menstruationsartikler, om det er af fysiologiske, allergiske, psykiske årsager.

Hvem har gavn af at bruge menstruationstrusser?

Alle! Men især:

Folk, der lider af vaginisme (vaginale smerter, der gør det svært at indsætte menstruationsprodukter i kroppen).

Folk med et sensitivt underliv, der nemt kommer ud af balance.

Folk, der lider af lettere inkontinens (op mod hveranden kvinde over 50 år døjer med inkontinens).

Folk, der af psykiske eller fysiske årsager ikke kan håndtere et produkt, som skal op i vagina.

Vores menstruationstrusser er ikke verdens ottende vidunder. Du skal skifte i ny og næ. Hvor ofte, du skal skifte trusser i løbet af dagen, afhænger af, hvilke sugeevne du har købt, hvor meget du bløder, hvilken dag det er i din menstruation og så videre. Du får en ret god fornemmelse og vane med dem.

FLOW 1 og FLOW 2 er lavet til moderat blødning. På dage, hvor du blødere kraftigere, kan du kombinere dem med en menstruationskop eller skifte dem oftere.

Flere sugeevner og produkttyper er på vej.