Skip to content

Cart

10% 15%

Your cart is empty

Hvad er udflåd?

Alle raske piger og personer med en feminiseret krop vil fra, de kommer i puberteten, opleve, at have udflåd i trusserne. Det kan skifte farve og konsistens, ligesom mængden også kan variere. Nogen vil fx under en graviditet opleve en øget mængde udflåd, måske så øget at de har behov for et bind eller et par menstruationstrusser for ikke at føle sig våde.

Billede_1.jpeg

Udflåd er på mange måder magisk. Hvis du vil have indsigt i, hvor du er i din cyklus, og hvornår du fx har ægløsning, så er det udflådets konsistens, som du skal lære at kende. Fra det er helt tyndt og mere flydende, til det er mere ‘stretchy’ og æggehvideagtigt, til det tørre i trusserne. Det viser dig faktisk præcist hvor, du er i din cyklus.


Det er også magisk på den måde, at det faktisk holder skeden ren. Udflåd gør nemlig at skeden er selvrensende -  skeden i sig selv har ingen kirtler, der trænger dog væske gennem skedevæggen, som så blander sig med væske fra livmoderhalsen. Flåddet sørger for at skylle snavs, bakterier og døde celler fra slimhindens overflade ud af kroppen. Det er også grunden til, at du egentlig ikke skal vaske dig ‘indvendigt’ - det er helt unødvendigt og vil måske mere forstyrre skedens pH-balance end gøre noget godt.


Udflåd er nemlig typisk fyldt med sunde mælkesyrebakterier, lactobaciller. Og de bakterier producerer mælkesyre - derfor er flådet også let syrligt i duft og smag. Og det gør også at skeden har et let surt miljø - for at skeden har det godt, så skal der sikres en lav pH-værdi. Det er også dét, du kan opleve, giver pletter i dine trusser, som ikke går af i vask. 


Det er også en rigtig fin indikator for, hvordan kroppen egentlig har det. Hvis du fx har betændelse i underlivet, så kan du opleve at udflåddet:


  • Ændrer farve, lugt, konsistens og mængde
  • At det begynder at klø og huden er irriteret ved skedens åbning
  • Give svie når du tisser

Betændelsestilstande som kan ændre dit udflåd kan fx være svamp, klamydia og herpes. Men udover betændelse, kan der også opstå ændringer i udflåd ved fx irritation af slimhinde. Det kan ske ved brug af forskellige sæber, parfumer og sæddræbende creme, men det kan også opstår ved en allergisk reaktion fx på latex.


Husk du skal altid tage kontakt til din læge, hvis dit udflåd ændrer karakter. 

Read more

Menstruation op mod overgangsalderen: Hvad kan du forvente?

Menstruation Towards Menopause: What to Expect?

    You sweat, have joint pain, abdominal pain, bleeding disorders, less sex drive, sore breasts, dry mucous membranes or perhaps you experience visual disturbances. There are over 34 dif...

Read more
Menarken: Den allerførste menstruation

Menarken: Den allerførste menstruation

Menarche is a significant event in a young woman's life that marks the onset of menstruation, or the first occurrence of a menstrual period. It typically occurs during puberty, which is the stage ...

Read more