Hvad er menstruationstrusser? Sådan virker de, og sådan vælger du
Måske har du overvejet at prøve menstruationstrusser.
Måske er du nysgerrig på, om de virkelig virker. Eller måske tænker du, om de kan erstatte bind eller tamponer – og om de overhovedet kan holde tæt.
Hvis du har spørgsmål, er du langt fra alene.
Menstruationstrusser er blevet et populært alternativ til traditionelle menstruationsprodukter. For nogle er de den eneste løsning, de bruger under menstruationen. For andre fungerer de bedst som ekstra beskyttelse på de kraftigste dage eller om natten.
Der findes ikke én løsning, der passer alle.
Men hvis du forstår, hvordan menstruationstrusser fungerer, bliver det også meget lettere at vælge den model, der passer til netop din krop og din menstruation.
Denne guide er skrevet af Cathrine Widunok Wichmand,
journalist + founder af Flow
Hvad er menstruationstrusser?
Menstruationstrusser ligner og føles som helt almindelige trusser.
Forskellen ligger på indersiden: I skridtet er der syet flere funktionelle lag ind, som tilsammen kan absorbere menstruationsblod og hjælpe med at holde huden tør.
Det betyder, at mange kan bruge menstruationstrusser alene ved let til moderat menstruation, mens andre vælger at kombinere dem med en tampon, menstruationskop eller menstruationsdisk på de kraftigste dage.
De findes i dag i mange forskellige modeller – fra højtaljede briefs og shorts til g-strings og teenagemodeller.
Derfor handler det ikke kun om absorbering, men også om komfort, pasform og hvad der passer bedst til din hverdag.
Se vores udvalg af menstruationstrusser her
Hvordan virker menstruationstrusser?
Selvom de ligner almindeligt undertøj, er menstruationstrusser udviklet med flere lag, som hver har deres funktion.
1) Det øverste lag leder væsken væk fra huden, så trussen føles mere tør.
2) Det absorberende lag opsamler menstruationsblodet og holder det inde i materialet.
3) Yderst sidder en væsketæt membran, som hjælper med at beskytte mod gennemblødning.
Præcis hvordan lagene er opbygget, varierer fra mærke til mærke. Derfor kan både komfort, åndbarhed og absorbering også variere.
Lige så vigtigt som materialerne er pasformen: En menstruationstrusse, der slutter tæt omkring benene og sidder godt på kroppen, giver den bedste beskyttelse mod lækage.
Hvad er fordelene ved menstruationstrusser?
Der er mange grunde til, at flere vælger menstruationstrusser.
For nogle handler det om komfort. For andre om tryghed. Og for mange er det kombinationen.
Nogle af fordelene er blandt andet:
- De føles som almindelige trusser.
- De kan bruges igen og igen.
- Mange oplever større tryghed mod lækage.
- De kan bruges alene eller sammen med andre menstruationsprodukter.
- De er velegnede både om dagen og om natten.
Det betyder ikke, at menstruationstrusser er den rigtige løsning for alle. Men for mange bliver de hurtigt en naturlig del af menstruationsrutinen. Men der vil altid være et par blødninger i starten, hvor det er lidt trial and error - både at matche sin blødningsmængde med den rette absorbering men også finde sin pasform og størrelse.
Størrelsen er vigtig for at trussen faktisk virker - er den for stor og derved løs, så bløder du typisk ved siden af.
Du kan læse mere om fordele og ulemper i vores artikel Hvad er fordelene ved menstruationstrusser?
Hvilken absorbering skal du vælge?
Det bedste valg afhænger af dit flow.
De fleste oplever nemlig, at menstruationen ændrer sig gennem cyklussen. De første dage kan være kraftige, mens de sidste dage ofte er langt lettere.
Derfor vælger mange at have mere end én type menstruationstrusse.

Vores trusser med lav absorbering er også super gode som erstatning for trusseindlæg til udflåd og pletblødning.
Har du meget kraftige menstruationer, kan det give ekstra tryghed at kombinere menstruationstrusser med en tampon, menstruationskop eller menstruationsdisk.
Læs Kraftig menstruation – hvornår bløder man for meget?
Hvor mange menstruationstrusser har man brug for?
Det spørgsmål får vi ofte. Der findes ikke ét rigtigt svar.
Det afhænger blandt andet af:
- hvor kraftigt du bløder
- hvor ofte du vasker tøj (har du adgang til egen maskine, så er det lidt lettere)
- om du bruger menstruationstrusser hele menstruationen eller kun nogle af dagene.
For mange er 3-5 par et godt sted at starte. Så har du mulighed for at vaske mellem brug, uden at du løber tør.
Hvis du bruger menstruationstrusser gennem hele menstruationen, kan det være rart med flere par. Her anbefaler vi 10 par for en virkelig bekvem oplevelse.
Derfor har vi i øvrigt altid bundles - du kan spare op til 20% ved at købe 5 par eller mere.
Sådan bruger du menstruationstrusser
Det kræver som regel kun lidt tilvænning. Du tager dem ganske enkelt på, som du ville tage almindelige trusser på.
Hvor længe de kan bruges ad gangen, afhænger af:
- dit flow
- modellens absorbering
- hvad du selv føler dig tryg ved.
Hvis du prøver menstruationstrusser for første gang, kan det være rart at teste dem hjemme en dag, hvor du har nem adgang til at skifte.
Så lærer du hurtigt både pasform og absorbering at kende.
Sådan vasker du menstruationstrusser
Hvis du passer godt på dine menstruationstrusser, kan de holde i mange år.
En enkel vaskerutine er som regel nok.
Vi anbefaler:
- Skyl trusserne i koldt vand efter brug
- Vask dem efter vaskeanvisningen med et mildt vaskemiddel, vi kan varmt anbefale Bloody Clean, som vi har udviklet specifikt til menstruationstrusser - det fjerner også effektivt eventuel lugt
- Undgå skyllemiddel, da det kan påvirke absorberingsevnen
- Lad dem lufttørre
Læs guiden Sådan vasker du menstruationstrusser
Er menstruationstrusser fri for PFAS?
Mange er blevet mere opmærksomme på, hvilke materialer menstruationsprodukter indeholder.
Det gælder også menstruationstrusser. Derfor kan det være en god idé at undersøge, hvilke materialer producenten bruger, og om virksomheden er åben om indholdet i sine produkter.
Hos Flow bruger vi hverken PFAS eller biocider som nanosølv i vores menstruationstrusser. Materialerne er desuden OEKO-TEX® STANDARD 100-certificerede.
Læs mere om PFAS i menstruationsprodukter – hvad siger forskningen?
Hvem er menstruationstrusser særligt gode til?
Menstruationstrusser kan bruges af de fleste.
De er blandt andet populære hos:
- personer, der ønsker et alternativ til bind og tamponer
- teenagere, som lige har fået menstruation
- personer med særlige krav til taktilitet og følsomhed
- personer med let inkontinens
- kvinder efter fødsel, når den kraftigste blødning er ovre
- personer, der ønsker ekstra tryghed mod lækage
SE vores udvalg: Menstruationstrusser til teenagere
Sådan vælger du de rigtige menstruationstrusser
Det vigtigste er ikke at finde de "bedst-i-test" menstruationstrusser. Det vigtigste er at finde dem, der passer til dig.
Overvej blandt andet:
- Hvor kraftigt er dit flow?
- Skal de bruges om dagen, om natten eller begge dele?
- Vil du bruge dem alene eller sammen med et andet menstruationsprodukt?
- Hvilken pasform føler du dig mest komfortabel i?
For mange giver det mening at starte med et par forskellige modeller og finde ud af, hvad der fungerer bedst i praksis.
For menstruation er ikke ens.
Hverken fra person til person – eller fra dag til dag.



































