Skip to content

Cart

10% 15%

Your cart is empty

Hvor lang er en menstruationscyklus?

Åh, menstruationsverden <3 Det er lidt en ny verden, man træder ind i, når fra man får sin første menstruation. Og vi er, obviously, ret vilde med den. Samtidig med at vi også selv er vokset op med manglende kropsforståelse, mangelfuld seksualundervisning. Vi har siddet selv som voksne med et hav af spørgsmål - hvad er menstruation egentlig? Hvor lang tid varer den? Kan man have sex, mens man har menstruation? Og hvad med træning? 


Og så har vi brugt lang tid på at have menstruation (vi har tilsammen mere end 100 års erfaring med at menstruere på vores lille kontor), skabe vores egne erfaringer, undersøgt alle de spørgsmål, vi har haft om menstruation. Og det er også, som Flow er født ud af. Og i vores Flow Journal lægger vi nu en masse energi i at besvare alle de spørgsmål om menstruation, som vi selv har haft. 


I denne artikel handler det om menstruationscyklus. For hvor længe varer den? Og hvor mange dage har man egentlig menstruation? Lad os dykke ned i det. Og husk at du i vores Flow Journal kan finde mange flere artikler om alt, hvad der har med menstruation at gøre. En stor verden. Fuld af spørgsmål og snart også en masse svar.

Hvad er en menstruationscyklus? 

First things first. Før vi kan skrive om, hvor lang en menstruationscyklus er, skal vi lige have defineret, hvad en menstruationscyklus egentlig er. 

Din menstruation (den periode hvor du bløder) er typisk den, der viser (og starter) din månedlige cyklus. Men en menstruationscyklus er faktisk meget mere end blot selve menstruationen. En menstruationscyklus varer mellem 21-35 dage, og 28 dage er gennemsnittet. Nogle har en regelmæssig menstruationscyklus, der altid varer det samme antal dage, og hvor de nærmest kender det præcise klokkeslæt, de får deres menstruation på. 

For andre er deres menstruationscyklus mere uregelmæssig, og her spiller forskellige faktorer ind på, hvorfor cyklussen er uregelmæssig. Det er der dog ikke nødvendigvis en farlig grund til.   

En menstruationscyklus har fire faser

Ok, vi ved nu, at en menstruationscyklus er en cyklus, menstruerende altid befinder sig i. Den tager 21-35 dage. Og den gentager sig selv, igen og igen (den er, jep, cyklisk) Derudover består den af fire faser, hvor den blødende fase blot udgør en af faserne. 

De fire faser kan deles op i følgende: 

Det er vigtigt at huske, at længden på de forskellige faser og hele menstruationscyklussen varierer. Man tager ofte udgangspunkt i gennemsnittet og benytter derfor 28 dage til at illustrere menstruationscyklussen. 


Når vi sætter dage på, så skal du huske, at det er ud fra et gennemsnit. Der er ingen, der kender din krop, som du gør. Og den eneste måde du faktisk *ægte* kan tracke din cyklus og vide præcis, hvornår du er i den ene fase fremfor den anden, det er ved at tracke din krops egne markører; temperatur, ændring i udflåd, ændring i livmoderhals.


Fase 1, menstruation: Denne fase tager typisk 1-7 dage, hvor du bløder. Din blødning vil måske akkompagneres af oppustethed, specifikke madcravings, mindre energi og måske endda smerter i underlivet eller lænden. Ifølge vores undersøgelse, oplever nogen af jer også smerter, der stråler ned i lårene. 


Fase 2, follikulære fase: Efter dine blødningsdage bevæger du dig over i den follikulære fase. Ca. dag 8-13 (igen, ret meget et cirka, for ingen krop er ens). Hvis du har oplevet menstruationståger, så letter de så småt, og du oplever øget overskud. Hypofysen er på overarbejde, og den frigiver hormonerne, der skal til for at få dine follikler (hvori æggene ligger) til at vokse og æggene til at modne. 


Fase 3, ægløsning: Vi er på toppen af cyklussen, dag 14 og 15, også kendt som sommer-perioden. Du kører din Beyoncé-energi. Du er hot! Du har ægløsning, og den dominerende follikel springer og frigiver etmodent æg, som nu kan blive befrugtet. Du er fertil, og det fertile vindue finder nu sted de næste 24-48 timer. Det kan du måske mærke gennem øget selvtillid og sexlyst. 


Fase 4, lutealfasen: Dag 15-28. Menstruation, follikelfase og ægløsning er bag os. Men forbi vores cyklus er, sjovt nok, cyklisk, som det hele tilbage igen. Og din krop og dit sind bevæger sig nu mod menstruationen igen. Det er det, man kalder det indre efterår. Mange af os kan mærke de hormonelle forandringer, som sætter sig i både kroppen måske som oppustethed, ændring i appetit og søvn eller i humøret. Niveauet af progesteron er steget og steget efter ægløsning, hormonet som hjælper livmoderen til at holde på et evt. befrugtet æg. Men er du ikke gravid, så falder niveauet drastisk - og så er vi tilbage igen. Et æg, din livmoderslimhinde og lidt blod afstødes og kommer ud som din menstruation. Og så er det forfra. 


Man kan skrive langt og uddybende om menstruationscyklussens fire faser og menstruationscyklussens længde, der kan variere, men som gennemsnitligt er på 28 dage. Det har vi gjort, og hvis du vil dykke endnu længere ned i, hvad de fire faser betyder, kan du læse med her

Hvor længe varer menstruation? 

Vi ved nu, at menstruationen; de dage, hvor du bløder, blot er én ud af menstruationscyklussens fire faser. Men hvor længe varer menstruationen egentlig? 

Ligesom menstruationscyklussen varierer længden af ens menstruation også. Dette kan både variere fra måned til måned og fra krop til krop, og det kan udvikle sig fra år til år. Efter eventuelle fødsler og typisk også når perimenopausen så småt begynder og helt uden tvivl når menopausen sætter ind. Mange oplever uregelmæssige også menstruationer og menstruationscyklusser, når de får deres første menstruation og i tiden efter. Faktisk kan der gå 1-1,5 år fra første blødning til, at menstruationen er regelmæssig. 

Og så er der en lang række andre faktorer, der spiller ind på længden af menstruationscyklussen og længden af menstruationen. Det kan være ændringer i livsstil. Måske er du begyndt at spise på en anden måde, træne meget eller været igennem en stresset periode. Det kan også være hormonelle forandringer, der gør, at din menstruation og menstruationscyklus er uregelmæssig.

Der er også forskel på hvor længe, og hvor meget, menstruerende bløder. Nogle har kraftige blødninger, der varer i seks dage. Andre har korte menstruationer, der blot varer et par dage. 

Husk at det hele er normalt. Og husk også at hvis du nogensinde har spørgsmål omkring din krop og din cyklus, så kan du altid bestille en tid til lægen til en snak. 

Flere artikler

Hvorfor er din menstruation forsinket?

Hvorfor er din menstruation forsinket?

Du kender helt sikkert scenariet. Du kigger i kalenderen og indser pludselig, at noget mangler. Din menstruation er ikke kommet, som den plejer. For nogle fungerer menstruationen som clockwork. Du ...

Hvornår stopper ens menstruation?

Hvornår stopper ens menstruation?

Menstruation. Den har en første dag og en sidste dag, og vi aner ikke, hvornår nogen af dem er. Men det er klart en af de mest vedvarende ‘vaner’, vores krop har. Hvis man i snit er 12 år gammel, n...

Hvor lang er en menstruationscyklus?

Hvor lang er en menstruationscyklus?

Åh, menstruationsverden <3 Det er lidt en ny verden, man træder ind i, når fra man får sin første menstruation. Og vi er, obviously, ret vilde med den. Samtidig med at vi også selv er vokset op ...

Guide: Det skal du vide om din første menstruation

Guide: Det skal du vide om din første menstruation

Den første menstruation. Også kaldet menarcken (ligesom de sidste menstruationer kaldes menopausen). For de fleste en oplevelse, en dag, et øjeblik, som man vil huske resten af livet. En milepæl de...