Skip to content

Cart

10% 15%

Your cart is empty

Hvorfor lugter mit underliv efter fødsel?

De sidste uger af din graviditet har du måske følt dig tung, det kan være du har følt dig lidt genereret; vand i fødderne, ømhed, tyngde, bryster der begynder at lække. Her efter fødsel er du mere end klar til en lille ✨ glow up ✨. Eller det er måske så meget sagt, velvidende at din søvn nok er forstyrret, du ikke har tid til at vaske hår osv. 

Men du er klar til at få din krop igen - ikke at være beboet af andre end dig selv. Klip til efter du har født: Din krop føles ikke, som den engang gjorde. Og den lugter bestemt heller ikke, som den engang gjorde. Et er sveden - al den væske i kroppen, der skal ud, de manglende bade. Men altså underlivet?! Hvorfor har ingen sagt, at det kan have en temmelig *spicy* lugt efter fødsel?

Det er ret normalt, og nu vil vi tage dig igennem hvorfor det sker, hvor længe du kan forvente det - men også et indblik i, når det ikke er normalt: Hvornår du bør kontakte din læge.

Det normale efter fødslen

Du har født et barn - måske endda flere. Nu skal moderkagen ud. Føder du vaginalt, så føder du også moderkagen samme vej. Føder du ved kejsersnit, så kommer moderkagen samme vej. Moderkagen skal gerne slippe problemfrit, men der hvor den har siddet fast til livmoderen, der er nu kommet et sår, der skal hele.

Så snart moderkagen er kommet ud, så begynder livmoderen at trække sig sammen (efterfødselsveer?! HELLO?! Av!). Og det vil give et kontinuerligt flow (no pun intended) af blødning i ugerne der følger efter. Det kaldes lochia (eller barselsblødning).

Så hvad kan du forvente af blødning post partum?

  • De første dage: Blødningen er frisk rød og kan lugte lidt jernagtigt som en kraftigere menstruation.

  • Efter 1–2 uger: Farven bliver mere brunlig eller gullig (tænk den proces et sorg går igennem - fra frisk blod til brunt blod, til heling), og mængden aftager. Lugten kan ændre sig, men bør stadig minde om menstruationsblod.

  • Efter 4–6 uger: De fleste stopper helt med at bløde.

En let metallisk eller “jernagtig” lugt fra blodet er altså helt normalt. Og det kan også have et lille... spiff til sig. Lugte sådan lidt... Krydret... Jordagtigt fra underlivet. Husk: Et sår er ved at hele.
Derudover kan sved, udflåd og manglende luftcirkulation fra bind og efterfødselsbleer også bidrage til, at underlivet lugter anderledes end før.

Når lugten kan være et tegn på infektion

Så en anderledes lugt fra underlivet er ret normalt efter fødsel. MEN - en ubehagelig lugt kan også være en af flere indikationer på, at noget ikke er helt, som det skal være. Så hvilke tegn kan indikere at noget ikke er helt som det skal være?

  • Meget stærk eller rådden lugt fra udflåd/blod

  • Smerter i underlivet, der ikke kun føles som efterveer

  • Feber eller kulderystelser

  • Udflåd der er grønt eller meget gulligt

  • Vedvarende kraftig blødning eller store klumper af blod

  • Blødning der tiltager i styrke efter at have aftaget over tid

Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer, bør du kontakte din læge eller fødeafdeling med det samme. Det kan være fx være tegn på infektion i livmoderen eller en moderkagerest som ikke er kommet ud under fødsel.

Sådan kan du selv støtte helingen af underlivet post partum

Vi ville ønske, at der var meget mere fokus på, hvordan man passer på sig selv post partum. At føde er en kraftpræstation. Uanset om det foregår vaginalt eller ved kejsersnit (det er en god damn operation - her er efterfødselspleje endnu vigtigere). Det kroppen gennemgår er MASSIVT. Og i "gamle dage" i Danmark var det helt almindeligt at man lå i barselssengen i flere uger - gerne med en uge til ti dage på hospitalet først. 

I dag går det hurtigt. Hurtigt ind. Hurtigt ud. Så det kræver mere af os selv for at give kroppen den omsorg, den har brug for.

Så her er en række områder, du selv kan være opmærksom på:

  • Skift efterfødselsbind ofte, så bakterier ikke får mulighed for at vokse. Det samme gælder dine menstruationstrusser, hvis du bruger dem post partum. Skyl og skift - ofte. 

  • Skyl eller bruse underlivet med lunkent vand i stedet for at bruge stærke sæber. Blød stråle, ikke?

  • Sørg for luft til underlivet indimellem – fx ved at ligge uden trusser på, evt. på et håndklæde, hvis du bløder kontinuerligt.

  • Hvile, væske og nærende mad – det er alfa omega. Kroppen har leveret en pragtpræstation. Den er stadig i fuld gang med at hele. 

Pas på dig selv. Det er helt normalt, at dit underliv lugter anderledes efter fødslen – især på grund af barselsblødningen. Men hvis lugten bliver meget stærk, rådden eller ledsages af feber, smerter eller unormalt udflåd, skal du søge læge. 

Herfra skal der lyde en virkelig blød og rar heling til dig. Glem alt om at *bounce tilbage* , honey: There's no going back. Du er forandret for altid. Og ja, lidt den samme. Og ret så anderledes, yes, it's complicated. Men det er dig <3 

Referencer: Sundhed.dk, NHS - Lochia (postbirth bleeding), Mayo Clinic - Postpartum Complications, Cleveland Clinic - Lochia

Flere artikler

Hvorfor lugter mit underliv efter fødsel?

Hvorfor lugter mit underliv efter fødsel?

De sidste uger af din graviditet har du måske følt dig tung, det kan være du har følt dig lidt genereret; vand i fødderne, ømhed, tyngde, bryster der begynder at lække. Her efter fødsel er du mere ...

De bedste bøger om menstruation og cyklus til børn og voksne

De bedste bøger om menstruation og cyklus til børn og voksne

I tvivl om hvilken bog om menstruation du skal købe? Lad os guide dig godt igennem de bedste - og hvordan de skiller sig ud fra hinanden. 

Hvorfor er trusseindlæg ikke altid det bedste valg?

Hvorfor er trusseindlæg ikke altid det bedste valg?

Trusseindlæg er lidt en 'love it or hate it'-ting. Gode til nogen ting - men de bør bruges velovervejet. Læs her hvorfor.

Sådan genkender du perimenopausen: Her er de mest almindelige symptomer

Perimenopause Signs and Symptoms: What to Look For

You’ve probably heard about menopause, or the transition leading up to it, which thankfully is getting more and more attention in conversations and in the media. But have you come across the word p...