Klumme: Om lyst og onani – fortalt af en millennial girl

Lyst er noget, du holder for dig selv.
Onani er noget, du gør i skjul.

Det er det, jeg har lært. Det allerførste møde, jeg havde med en af de dybeste, mørkeste følelse der findes, nemlig skam, var da min mor gik ind på mit børneværelse og tog mig i at onanere. Jeg tror, at det var det, jeg lavede. Og jeg har aldrig nogensinde fortalt det til nogen før. Jeg har ikke været mere end 5-7 år. Det, jeg lavede, var rart, afslappende og helt enormt trygt. Sådan at ligge der på min madras i min køjeseng på det lyserøde værelse beklædt med savsmuldstapet.

👉 Bliv klogere på kvinders lyst i artiklen "Ikke i aften, skat"

Jeg genkalder hvert et eneste sekund af oplevelsen: Den lukkede dør, der går op. Min mor der kommer til syne bag klædeskabet. Hun har ikke banket på. Favn fuld af sirligt foldet tøj, som hun ville lægge på plads. Men idet hun opdager min 'ugerning', skælder hun mig ud: "Vil du så stoppe med det!". Hun drejer om på hælen, uden at lægge tøjet på plads og smækker døren. Jeg forestiller mig, at hun er blevet overrasket. Og med den pludseligt forhøjede puls, var vreden måske nærliggende, og hvorfor ikke? Et drys af skam. Til trods for vores meget åbne og omsorgsfulde relation, har vi aldrig nogensinde talt om det. Hendes reaktion lærte mig tidligt, at hvad end jeg havde gang i under dynen, så var det forbudt.

Og her vil jeg disclaime: Min vidunderlige, kærlige mor har gjort en enorm indsats for at gøre sex til en naturlig ting for mig siden (måske for at rode bod). Min stigereol i fyrretræ blev fyldt med bøger om kroppen og følelser. Hun bevægede sig ofte rundt i huset nøgen, så jeg kunne være tryg ved at gøre det samme. Og da jeg i folkeskolen nåede den ene sparsomme lektion om sex, der var at finde på skemaet i 00'erne, så var det min mor, der gennem sit arbejde ved apotekerne, kunne udstyre mig med en blå kuffert, fyldt med kondomer, pessar, en erigeret penis i hvid flamingo og et par foldere om prævention, som jeg med lige dele pinagtighed og nerver slæbte hele vejen fra busstoppestedet, forbi alle de andre klasser og ned i min egen klasse, hvor den blev lagt på kateteret, så vi var klar til at blive undervist i, hvordan man undgår at blive gravid.

Nuvel, det er sådan med skam, at den kun holder grebet i mørke. Sekundet solens stråler rammer, taber den pusten og taget med. Nuvel - en lille del af mig er nu helet. 

Hyperseksualiseringen af kvinder i 90’ernes og 00’ernes popkultur

Som jeg langsomt, usikkert og 100 % dejligt kikset udfoldede min egen seksualitet i 00’erne, kom endnu et lag til. Ikke alene var min lyst skamfuld. Min seksualitet var lige så blød og medgørlig som en ostehaps. Og hænderne, der formede den, var gennemsyret af en maskulinitet, der satte sig selv først. Det er det, filmteoretikeren Laura Mulvey kalder 'the male gaze', første gang præsenteret i hendes essay Visual Pleasure and Narrative Cinema fra 1975: 

a masculine, heterosexual perspective that presents and represents women as sexual objects for the pleasure of the heterosexual male viewer.

Mit køn blev hyperseksualiseret i 90’erne og 00’erne. Alt handlede om sex – men meget sjældent om lyst. Og slet ikke kvindens. Alt var performativt, overdrevet og alt for meget.

Eksemplerne er uendelige. Fra Pamela Anderson i rollen som C.J. i min yndlings-afterschool-serie Baywatch, løbende rundt på stranden i en teeny weenie rød – ikke bikini, men badedragt – mens barmen dansede taktfast i slowmotion, mens Mitch oftest trissede rundt i lange badebukser og jakke (jeg havde dem som Barbiedukker).
Til magasinet M!, der portrætterede min yndlings-boogie-vært Lise Rønne på forsiden med bylinen: “Danmarks mest sexede skærmsild” (og et mål i livet derfor blev at komme i M! (det nåede jeg ikke - men jeg fik engang en spalte i Euroman).
Til Cocio-reklamerne med Eva Mendes, iført stramt tøj, brysterne løftet så højt de kunne, et kælent blik mod kameraet, mens hun med halvåben mund skulle forestille sig at drikke kakao gennem et sugerør, der hvilede på de store, smukke læber.
Til mit ultimative idol Britney Spears, der som blot 18-årig lå på en satinbetrukket seng i undertøj på forsiden af Rolling Stone under overskriften: “Inside the heart, mind and bedroom of a teen dream”. Vi skulle med i de satinbeklædte dyner.
Til Arlas lancering af deres sukkersøde serie af mini-mælk med tre (unge) kvinder i bittesmå toppe og trusser, poserede i akavede stillinger med halvåbne munde og ingen bh – hvor sammenhængen mellem setup og det egentlige mælkeprodukt var svær at få øje på.
Til live-pigen på Kanal København, der pakkede en simpel tv-quiz ind i nøgne kvinder og erotiske både under- og overtoner.
Til mig selv, der i slutningen af 00’erne var nissepige på J-dag med bjældebedækket plyshalsbånd og lårkort kjole – eller Guld-Tuborg-pige i stram, brandbar kjole til MC’s Fight Night.

Det må undre de færreste, at det krævede mere held end forstand at komme igennem 00’erne med en nogenlunde sund og naturlig tilgang til sex og lyst – og et selvværd intakt.

Din lyst er din - og den ændrer sig livet igennem.

Jeg landede selv i det næste årti som et dybt forvirret seksuelt væsen. Et menneske, der gang på gang havde fået sine grænser overskredet, og som havde internaliseret tesen om, at mit seksuelle væsen og mine behov var sekundære i soveværelset.
Som resultat måtte jeg bruge endnu et årti på langsomt at afmontere det hele og samle modet til at formulere bare én sætning, der kunne udtrykke netop min lyst og mine behov over for en mere stabil partner.
Måske satte det sig aldrig i dig. Men hvis det gjorde:

I am here to tell you – og mig selv – at din lyst ikke er noget, du skal bede om tilladelse til. 

Den seksuelle del af dit væsen er hverken skamfuld eller noget at skjule. Din lyst er din. Den har været med dig, altid. (Jeg har siden lært, at det er meget, meget almindeligt, at børn onanerer – ikke i en seksuel kontekst, men for ro og release).
Min lyst boede i mig, så fin og upåvirket af omverdenen, indtil døren gik op. Den skal vi finde ind til igen. Og igen og igen. Den må gerne ændre sig. Med al sandsynlighed sker det af sig selv, ligesom vores kroppe ændrer sig.
Undervejs i vores cyklus.
Under graviditet.
Postpartum.
I perimenopausen, menopausen og beyond.

Den kan godt forsvinde, lysten - og dukke op på ny.
Hvad er din lyst?
Hvad tænder dig?
Hvad kilder?
Hvad pirrer dig?
Hvad er din hedeste fantasi?
Og hvad er vigtigt for dig for, at du kan mærke den? Nærvær? Tryghed? Tillid? 

Find ind til den. Og få den ud i lyset. Happy Valentine’s <3