Skip to content

Cart

10% 15%

Your cart is empty

Sommersurvival for menstruerende: Fra stranddage til festivaltoiletter og familiemiddage

Vi vil blive ved med at tale om cyklus og behovet for pladsen til at være hele vores cykliske selv i en temmelig lineær verden - indtil månen er lavet af ost. Dén eller de mange samtaler er kun lige begyndt.

Og nu kommer sommeren, som for mange af os er lig med ferie, varme, spontane planer og skæve rytmer. Vi elsker det, men (!) for menstruerende kroppe kan det altså også være en cocktail af udfordringer, der kan ende med at spænde for, hvor godt det hele kan blive (eller bare os, der overanstrenger os for at følge med frem for at finde et leje, der passer til hvor vi vi er).

Ferie kan betyde ændrede rutiner, færre breaks, mere socialt samvær, alkohol, måske dårligere toiletforhold og mindre mulighed for at trække sig tilbage. Derfor har vi lavet en guide til dig, der gerne vil være god ved din cyklus (og dermed dig selv) – også når du solbader, danser på en dansk festival eller hænger ud med svigerfamilien i et sommerhus uden dør på badeværelset (jøsses).


1. Planlæg – men regn med uforudsigelighed

Sommervarmen, rejsedage og feriestress kan påvirke din cyklus. Måske kommer din menstruation tidligere, senere – eller med mere intensitet, end du er vant til. Derfor er det en god idé at tracke din cyklus ekstra nært og pakke med omtanke.

Pak et “just-in-case-kit” i strandtasken eller rullekufferten: et par trusseindlæg (eller vores nye string med lav sugeevne), en menstruationskop, intimvådservietter, en wetbag til brugte produkter, håndsprit, jerntilskud hvis du bløder meget og et par Flow-trusser. Det redder dagen, hvis blødningen overrasker, eller toilettet er not an option.


2. Husk: du mister væske og mineraler

Det er ikke kun sved og Aperol, du måske balancerer i sommervarmen. Menstruation og varme er begge drænende – særligt når de kombineres. Du mister væske, men også elektrolytter som magnesium, natrium og kalium, der spiller en rolle i alt fra humør til kramper.

Tip: Drik masser af vand, og overvej at tage elektrolytter, især hvis du bløder meget. Særligt magnesium har en muskelafslappende effekt. Det kan gøre en mærkbar forskel for din energi, dit humør og dine smerter.


3. Toiletter er ikke altid en selvfølge

Festival? Vandretur? Bilferie? Ofte betyder sommerferie, at du ikke har adgang til dit vante, rene badeværelse. Så tænk fremad – især hvis du bløder kraftigt eller er i lutealfasen, hvor du måske er ekstra sensitiv over for kaos og lidt mere “ulækre” omgivelser (vi er nogle, synes vi selv, simple, millenial girls, der gerne vil have et rent bræt og en skraldespand til brugte produkter).

Lav et mini menstruationskit-to-go og hav det i tasken. Vi foreslår en wetbag med to par menstruationstrusser (de her er geniale til en lang rejsedag). Dine Flows kan være en lifesaver i situationer, hvor du ikke lige kan skifte tampon eller bind.  Og vådservietter? Din bedste ven.


4. Det er din krop, og dig der skal være godt tilpas

“Kan man bade, når man har menstruation?” spørger mange. Selvfølgelig kan man det - og det med hajer og en øget fare hvis man menstruerer - det passer ikke.
MEN. Du skal ikke. Hvis ikke du er i humøret til at hoppe med i poolen, så lad være Kroppen kan være oppustet, føles øm og træt - du skal ikke noget som helst, kun det din krop har lyst til. 

Vil du gerne bade? Hvis du er din lutealfase eller menstruerer, så kan det også lindre ubehaget at blive kølet ned og at få lidt motion. Du kan bruge tampon, menstruationskop eller trusser (vi har en killer badedragt på vej, men den er desværre forsinket - til gengæld kan du sagtens made i dine hurtigttørrende Flow 1), der kan klare let-moderat blødning. 


5. Familiebesøg og feriedage kan være overvældende

Måske er du i sommerhus med familien, måske på ferie med venner – og måske er din krop i lutealfasen og skriger på ro. Når vi bløder eller nærmer os menstruation, har mange af os mindre overskud til socialt samvær og mere behov for space. Også selv om vi er på ferie, og "NU skal vi hygge os". Kroppen er på en ret stor opgave lige op til menstruation og under blødningen, og det kan afkræve ro af os uanset om man er i Blokhus eller i Biarritz.

Giv dig selv lov til at sige nej tak. Du gerne blive hjemme fra gåturen eller sige “jeg tager lige en time alene”. Cyklus holder ikke ferie – og det behøver du heller ikke gøre fra dine behov.


6. Spis det, du har lyst til – og det, der nærer dig

Ferien byder ofte på søde sager, alkohol og svingende måltidsrytmer. Det er helt normalt, og der skal være plads til nydelse. Men hvis du mærker cravings eller føler dig udmattet, kan det være kroppen, der beder om ekstra støtte. Hvis du har lyst til en masse salt - chips, pommes fritter etc. så kan det være kroppen, der kalder på lidt ekstra til saltbalancen i varmen.

Særligt under og op til menstruation har du brug for magnesium, jern og B-vitaminer. Hvis du kan, så tænk: mørk chokolade, grønne grøntsager, æg, fuldkorn og måske et tilskud, hvis du bløder meget.


7. Det er helt okay ikke at træne som normalt

Mange oplever, at energien dykker i lutealfasen og under menstruationen – og sommeren kan forstærke det, fordi vi sover dårligere, er mere på og har mindre struktur.

Bevæg dig på dine præmisser. Gå en tur, lav blid yoga, stræk dig – eller lig stille med benene op ad en væg.

Hvile er ikke dovenskab. Det er cykluspleje (det er vores nye mantra).


8. Husk: Hormonelle udsving + varme = mere følsomhed

Det er ikke bare dig, der føler dig helt off en dag midt i ferien. Østrogen, progesteron og varmebølger kan gøre os mere følsomme, sultne, triste, trætte – og frustrerede over, at intet tøj føles rart.

Det må man godt sige højt. Vi må godt sætte ord på vores behov, og hvis ikke vi helt kender dem, så bare kunne sige: Jeg er lidt flad de næste dage. Vi ved alle sammen, at den follikulære fase er lige om hjørnet (og i så fald: Husk også kondomer til ferien).

Giv plads til følelserne. Og husk: Dit humør afspejler ikke, at du ikke nyder ferien. Men din krop taler sine tydelige behov, og vi prøver bare at lytte, ikke?


9. Du må godt tage ferie på dine præmisser

Du skylder ikke nogen en perfekt feriestemning. Du må gerne have menstruation, være træt, have brug for ro, skifte trusser midt i en biltur eller bede om alenetid. 

Det kan også være, at du bare klør på og overforbruger din energi for at nyde dén ene uge på Rhodos med dine veninder - hvis du kommer hjem og er helt slatten, så vid at du har moret dig, mærket livet, har overforbrugt batteriet lidt, men at du selvfølgelig bliver dig igen, når du først har hvilet.

Din krop er på arbejde for dig, hver eneste dag. Den er pretty amazing, og i virkeligheden ville de fleste menneskers humør på ferie nok være markant højere, hvis alle levede lidt mere cyklisk. Med lidt større balance mellem yin og yang. Lidt flere pauser, lidt mere ro, lidt mere downtime og lidt tættere på os selv.


Vi ønsker dig den dejligste ferie, uanset hvor den går til. Pas godt på dig selv, vi håber, at roen indfinder sig før eller siden 🧉 Kærligst fra os

Flere artikler

Sommersurvival for menstruerende: Fra stranddage til festivaltoiletter og familiemiddage

Sommersurvival for menstruerende: Fra stranddage til festivaltoiletter og familiemiddage

Din menstruationscyklus holder ikke ferie, så hvordan kommer du bedst igennem sommerferien med veninder eller unger? Vi har lavet en praktisk guide til dig.

ADHD påvirker i høj grad din menstruationscyklus

ADHD og menstruationscyklus: Når hormonerne spænder ben for hjernen

Hvis du har ADHD, er du sikkert vant til en hverdag, hvor impulser skal holdes i skak, dit hoved nogle gange føles som en ti-sporet motorvej med tung trafik og skiftende held med at holde fokus. Me...

Guide til mænd: Sådan støtter du kvinderne i dit liv gennem deres cyklus

Guide til mænd: Sådan støtter du kvinderne i dit liv gennem deres cyklus

Med al sandsynlighed har du mindst én menstruerende i dit liv; en datter, en partner, en søster eller en kollega. Her er din guide til at forstå vores menstruationscyklus.

Hvorfor er din menstruation forsinket?

Why is your period late?

You probably know the scenario. You look at your calendar and suddenly realize that something is missing. Your period hasn't come as it usually does. For some, your period works like clockwork . Y...