Skip to content

Cart

10% 15%

Your cart is empty

Infektioner og komplikationer efter fødsel – hvad bør enhver fødende vide?

Når man føder et barn (eller flere) så er det både en helt unik og særlig fødsel - ingen fødsler er ens, heller ikke ens egne. Og samtidig er der milliarder, der har gjort det før os. Det mest almindelige - og det mest usædvanlige på en og samme tid. Det er noget af det, der gør det så magisk.

Og dagene efter fødslen kan også være ganske forskellige - for de fleste af os går de typisk stille og roligt. Det vi måske fokuserer på mest af alt er at nusse, snuse, kaste os ud i amningen, og forstå, at vi faktisk gerne må tage dem med hjem (og: at vi godt kan finde ud af at tage den herfra). 

Men for nogen vil postpartumdagene udvikle sig lidt mere komplicerede eller dramatiske. Og i det her indlæg sætter vi fokus på de røde flag: Hvilke symptomer hos dig kan pege på infektion eller komplikation - og hvornår skal du søge hjælp.

Her får du en guide til, hvad enhver nybagt mor bør vide om infektionstegn under postpartum: Feber og udflåd efter fødsel, blødning og det ildelugtende udflåd og generelt “hvad er farligt efter fødslen”. Vi har din ryg!

Husk: Langt de fleste har en absolut fredelig postpartum-tid, hvor det der måske bøvler mest er amning.

Hvorfor er der en risiko efter fødsel?

Under fødslen og lige efter er den fødendes underliv og livmoder særligt sårbart. Der er mange åbne overflader, små rifter og kraftig aktivitet i væv og blodkar, som kan give adgang for bakterier og inflammation. Ifølge Merck er nogle af de faktorer, der øger risikoen for fx infektion i livmoderen:

  • Langvarig vandafgang (som giver længere eksponering)

  • Lang eller kompliceret fødsel

  • Mange indre undersøgelser under fødsel

  • Kejsersnit

  • Restvæv i livmoderen (det kan kaldes placentafragmenter)

  • Overdreven blødning under eller efter fødsel

  • Kolonisering med bakterier i kønsorganerne (lavere tarm/vaginal flora).

Men det er jo også sådan, at vi får den fødsel, vi får - der er i virkeligheden meget lidt vi selv er herre (kvinde, ahem) over. Hvis du oplever ovenstående under din fødsel, så vil fødselslægerne og jordemoderen allerede være opmærksom på dig, og de kender risici.

Det der kan ske som følgende af ovenstående er fx betændelse, en infektion. Det kan fx være: 

  • Livmoderbetændelse (det kan de kalde endometritis) eller livmorslimhindebetændelse
    Den mest almindelige infektion i tiden efter fødsel.
    Typiske symptomer: Feber, smerter, ildelugtende udflåd, ømhed ved livmoderen

  • Sårinfektion (fra fx kejsersnit, bristninger, episiotomi - klip i mellemkødet)
    Bristninger, episiotomi-sår og kejsersnitsar kan blive inficerede. 
    Typiske symptomer: Rødme, varme, smerte, pus, åbning af såret.

  • Urininfektion eller nyrebetændelse
    Har du fået lagt kateter under fødsel eller haft et langvarigt tryk på blæren, kan der opstå betændelse.
    Typiske symptomer: Smerte, brændende ved vandladning, feber, rygsmerter.

  • Brystbetændelse (det kan de kalde mastitis)
    Betændelse i brystvæv – typisk i ammeperioden.
    Typiske symptomer: Rødme, smerte, varme og feber i det berørte bryst.
    Hvis det udvikler sig til byld, kan der opstå hulrum med pus.

Og i meget sjældne tilfælde kan de mistænke abcesser (samlede områder med materie typisk inficeret med stafylokokker), sepsis eller infektion i bækkenvener). Brystbetændelse er ganske udbredt men åh, så smertefuldt. Det samme er blærebetændelse. Men en fødeafdeling har set det hele og ved, hvordan de skal håndtere det og hjælpe dig til at blive rask igen.

Men i Danmark er det sådan, at man typisk udskrives og afsluttes på fødeafdelingen 24-72 timer efter fødsel. Herefter vil man høre til under egen læge. Dog får du ganske hurtigt besøg af sundhedsplejerske, hvis du takker ja til det. Du skal hellere bringe dine symptomer frem en gang for meget end for lidt. 

Ja, en krop kan være øm efter fødsel, du kan føle dig fuldstændig smadret - hæs i stemmen, øm i halebenet, træt i musklerne - bare lettere ✨smadret✨ steder du slet ikke vidste fandtes. Men tiltagende ondt? Helst ikke. Så hvilke tegn skal du være opmærksom på efter fødsel?

Tegn og symptomer: Hvornår bør alarmklokkerne ringe?

Ærligt talt. Når det hele værker og føles anderledes, så kan det være svært at skelne mellem “almindelige” smerter og udflåd fra noget alvorligt – men her er nogle generelle symptomer, der kan kræve din læges opmærksomhed:

  • Feber over 38 °C kan være et tegn på infektion
  • Måske ledsaget af kulderyster
  • Nedre mavesmerter som er andet end ømhed. 
  • Ildelugtende vaginalt udflåd

De allerførste 12 timer efter fødsel kan et enkelt temperaturudslag, som ligger uden for normalen, være almindeligt. Men feberen bør ikke fortsætte og ledsages den af nogle af ovenstående symptomer, så kan det kræve en tur til lægen.

Knapt så gode kombinationer: Blødning + ildelugtende udflåd

Du har med stor sandsynlighed oplevet ni dejlige måneder uden blødning fra en menstruation. Men nu er blodet tilbage. For blødning efter fødsel (det kalder man lochia) er helt normalt i ugerne efter. Det er ikke en menstruation men nærmere en blødning fra et sår der er ved at hele dér, hvor placenta har siddet fast i livmoderen. 

Men hvad adskiller så normalt efterfødselsflåd fra et mere farligt scenario?

  • Typisk vil dit lochia - din efterfødselsblødning - udvikle sig fra rødt -> brunt/rosa -> gulligt/lysere udflåd over 4–6 uger. Ved dit 8-ugers lægetjek i Danmark vil din blødning oftest være ophørt.

  • Selve flådet bør ikke have en skarp, ubehagelig lugt. Det kan lugte jern-agtigt og måske ikke decideret lækkert. Men hvis lugten er stærk, fx "rådden” eller fiskelignende, så kan det være tegn på infektion. 

  • Typisk vil blødningen gradvist blive mindre over ugerne. Men hvis blødningen omvendt øges meget, eller du må skifte bind flere gange i timen, kan det være tegn på, at der stadig er rester i livmoderen – og mulig risiko for infektion. Typisk vil du have behov for de klassiske "efterfødselsbleer" de første dage, så overgå langsomt til kraftige bind eller heavy menstruationstrusser efter en uges tid. 

  • Pludseligt forværret smerte og ildelugtende udflåd kan også indikere udvikling af absces eller ubehandlet betændelse omkring livmoderen eller i bækkenregionen.

Selv om det nok er de færreste af os, der hjemmefra vil kunne diagnosticere os selv, og det bør vi heller ikke forsøge. Men du vil typisk ikke være i tvivl, om du bør ringe til lægen. En fødsel er enormt strabadserende for kroppen, og der kan opstå komplikationer i kølvandet men heldigvis er vi dygtige til at behandle dem. Du skal ikke have det decideret dårligt efter fødsel.

Hvad kan jeg som fødende gøre? – forebyggelse og tidlig handling

Først og fremmest er en god hygiejne omkring underlivet, snit, dit kejsersnit og eventuelle bristninger altid et godt sted at starte. En skylleflaske i stedet for toiletpapir kan være rar. Skift bind og menstruationstrusser hyppigt - og pas på din krop så godt, som du kan, som du ville gøre det efter en anden operation på hospitalet. Det er ikke bare en fødsel - "det har mange gjort før mig". Ja, det har de - men en fødsel er altid en risiko, og for 200 år siden med livet på spil for den fødende kvinde. 

Vi skal ikke gøre det mindre stort, end det faktisk er. Og at vi generelt har skåret ned på efterfødselsplejen og -ophold fra det offentliges side er ikke et udtryk for, at det ikke er et kæmpe arbejde at føde, men mere et udtryk for besparelser OG at vi selvfølgelig er blevet dygtige til både at screene under graviditet for diverse risici og til at behandle, når der opstår komplikationer undervejs og ved fødslen. 

Hold øje med din temperatur og dit udflåd/din blødning. Det er to super gode indikatorer. Du skal ikke ignorere vedvarende smerter, feber eller decideret ubehag

Når du mærker symptomer; skriv dem ned,  kontakt jordemoder, læge eller fødeafdeling – vær eksplicit: “Jeg har XX i feber på X. døgn + ildelugtende udflåd efter fødslen”

Typisk vil behandlingen i hospitalssammenhæng være antibiotikabehandling, hvis der mistænkes en infektion. Og i nogle tilfælde kan det blive nødvendigt med en kirurgisk fjernelse af rester i livmoderen eller dræn af abscesser - de her samlinger af materie, der kan opstå. 

Afsluttende tanker herfra: Lyt til kroppen

Du har i ni måneder forfinet din intuition og øvet dig i at lytte til din krop. Bevæger baby sig? Bør jeg skrue ned for det høje tempo? Skal jeg tage en dag på langs?

Dén intuition vil udvikle sig over de næste mange år af dit morskab - fornemmelsen for om alt er, som det skal være med dit barn. 

Men det starter med dig. Efter din fødsel gennemgår kroppen enorme forandringer – ikke alle smerter og udflåd er tegn på sygdom. Men hvis noget føles forkert (og du kender nu nogle af symptomerne: Feber, lugt, smerter), så skal du reagere.

Din reaktion kan gøre en forskel for helingen og forhindre, at små problemer vokser sig større. Og hey: Baby får garanteret så meget omsorg fra dig. Men du fortjener i den grad også opmærksomhed, omsorg og støtte i denne periode — særligt når det handler om at passe på den krop, der har passet så godt på det lille barn.

Vi ønsker dig den bedste heling og postpartumperiode.

More articles

Infektioner og komplikationer efter fødsel – hvad bør enhver fødende vide?

Infektioner og komplikationer efter fødsel – hvad bør enhver fødende vide?

Skal du føde inden længe? Det er en kæmpe præstation, og for langt de fleste går det uden komplikationer. Men hvilke symptomer på efterfødselskomplikationer skal du være opmærksom på?

Pleje og produkter efter fødsel: Den bedste start på din post partum-rejse

Pleje og produkter efter fødsel: Den bedste start på din post partum-rejse

Look at you! - du har lige groet, næret og født et lille menneske. Et helt menneske. Og et organ (hej moderkage). Og nu starter din heling. En stor lidt vild helingsproces - både fysisk og hormonel...

Hvorfor lugter mit underliv efter fødsel?

Why does my abdomen smell after giving birth?

The last weeks of your pregnancy you may have felt heavy, you may have felt a little embarrassed; water in your feet, soreness, heaviness, breasts that start to leak. Here after giving birth you ar...

De bedste bøger om menstruation og cyklus til børn og voksne

The best books about period and cycles for children and adults

Not sure which book about your period to buy? Let us guide you through the best ones - and how they stand out from each other.