Signe Banke: “Det hårdeste er ikke menstruationen, men det enorme koordinationsarbejde man gør for ikke at bløde igennem.”

I forbindelse med vores kampagne, Hvide shorts er et rødt flag, har vi talt med Signe Banke - PhD, markedsantropolog og forsker i brugen af menstruationsprodukter samt i, hvordan menstruerende forholder sig til deres menstruationsblod.
Signes forskning bygger på tre års antropologisk feltarbejde, dybdegående interviews og 169 fotos af menstruationsblod.

Som forsker ved hun det måske bedre end nogen: Hvordan det føles – og hvor meget arbejde der ligger bag – at forsøge ikke at bløde igennem.

Skrevet af Simone Mervig

Derfor spurgte vi hende:

Hvilken betydning har synligheden for oplevelsen af at bløde igennem?

“At bløde igennem synligt er et større problem end at bløde igennem ikke synligt. Det kan føles pinligt eller ubehageligt at bløde igennem på en måde, så det er synligt for andre, og måske særligt andre, man ikke kender eller kender så godt og er tryg ved. Og her kommer farverne på det tøj vi har på også i spil. Fordi der er så stor farvekontrast mellem hvid eller andet lyst tøj og menstruationsblod, så bliver det ekstra kritisk.” 

Hvordan ændrer oplevelsen af at bløde igennem sig alt efter, hvor man er henne?

“At bløde igennem derhjemme og midt i en landskamp på live TV er i hver sin ende af spektret.
Derhjemme er det bøvlet og ubehageligt og måske har man en følelse af at miste kontrollen, men man har mulighed for at agere på det på en anden måde. Til en håndboldkamp er man i en låst situation, hvor det måske endda er synligt over for andre - ens holdkammerater, men også alle dem, der sidder i arenaen og hjemme på den anden side af TV-skærmen.”

Når du taler med menstruerende, hvad fylder så udover synligheden og situationen omkring gennemblødningen? 

“At bløde igennem handler også om andet end andres blikke. Blod er svært at få af tøj, lagener og møbler, og måske bliver det ødelagt. Det kræver meget arbejde, hvis man for eksempel bløder igennem midt om natten og skal skifte lagener og få dem hvide igen. Og så er det også ubehageligt at være våd af lækket blod.
Så jeg synes, det er en vigtig pointe, at det ikke kun handler om den sociale og kulturelle kontekst af det ubehagelige i andres blikke på gennemblødningen, men lige så meget det praktiske i, at man ikke har lyst til at bløde igennem.” 

Hvorfor fylder det så meget for mange at undgå at bløde igennem?

“Der er mange årsager til at ville undgå at bløde igennem. Men fra min forskning kan jeg se, at der helt grundlæggende er noget med at miste kontrollen over kroppen, når man bløder igennem. Derfor gør man også så meget for netop at bevare kontrollen. Men det er en kamp, man ikke nødvendigvis kan vinde, fordi man ikke kan forudse og styre alle de her her ting.”

Hvad ville du ønske, at flere vidste om det at have en menstruationscyklus? 

“Det her konstante arbejde, det faktisk er at have menstruation – al den her planlægning og prøven på at forudsige noget.
Man skal forudse mængden, man bløder, kombineret med, hvor meget det produkt, man bruger, kan absorbere, kombineret med, hvordan det hele flytter sig i forhold til hinanden. Det er et stort matrix af bevægelser.
Kombineret med bevægelserne på en håndboldbane, så er der ikke meget, der skal gå galt, før det glider ved siden af hinanden, og man måske bløder igennem. Det er ikke noget, man bare undgår.”

Du beskriver det enorme koordinationsarbejde, mange menstruerende udfører. Hvad tænker du, der skal til for at hjælpe menstruerende - både på og udenfor banen?

“Et quick fix for at hjælpe landsholdet ville jo være sorte shorts. Men jeg synes, det er vigtigt at understrege, at man jo også godt kan bløde igennem et par sorte shorts. Så man flytter bare grænsen for, hvor man ser gennemblødningen. Så er det måske på den bænk, man sætter sig på, på et håndklæde eller på huden.

Jeg tror mere, det rigtige spørgsmål er: Hvordan får man omverdenen til at se mildere på en gennemblødning i offentligheden? Det peger måske mere på et behov for at få alt det her menstruationsarbejde, som alle de menstruerende yder i døgndrift under menstruationen, frem i lyset. Så den første tanke måske ikke er, ‘Hvorfor har vedkommende ikke styr på det?’ men mere ‘Gud, det er sgu da svært at have styr på. Hvordan skulle hun dog kunne det?’” 

Signe giver os et spændende indblik i alt det usynlige arbejde, menstruerende udfører — også når de står midt på banen til en vigtig håndboldkamp.

Vi håber, at hendes viden kan være med til at ændre samtalen om gennemblødning: Fra “Du burde have styr på det” til “Det giver mening, at det er svært.”

For det er aldrig menstruationen, der er problemet.
Det er rammerne omkring den.
Og dem kan vi ændre. Sammen.