PMS: Hvad er det – og hvorfor føles det så voldsomt?
"Hun har nok bare PMS!". Vittighederne gennem tiden er mange - men virkeligheden er nu ret reel. Og du kender det måske:
Du mærker, at du er irritabel. Du føler dig irritabel. Mere sårbar. Helt sikkert også træt (indsigt: Din søvn er dårligere end den plejer). Måske græder du over noget, der normalt ikke ville ramme dig. Din krop kan føles tung, oppustet øm. Du er klar til at sige dit job op, fyre familien, alt er i vejen.
Og så – et par dage senere: "Ahh, det var derfor". Du har fået din menstruation.
Det, du har oplevet, kaldes PMS.
Og du er langt fra alene.
PMS står for præmenstruelt syndrom og dækker over de fysiske og psykiske symptomer, som kan opstå i dagene eller ugerne op til menstruation. Nogle mere generende end andre, nogle mere alvorlige end andre. Det er en tid, hvor kroppen i høj grad kan kalde på ro for ikke at blive sat yderligere under pres.
Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen? Og hvornår er det “bare PMS” – og hvornår er det noget mere?
Lad os dykke ned i det.
Hvad er PMS?
PMS er en samling af symptomer i kroppen og hovedet, der opstår i lutealfasen – altså perioden efter ægløsning og før menstruation.
👉 Vil du forstå menstruationscyklussens fire faser, så læs artiklen her
Det er i denne fase, at hormonet progesteron stiger. Hvis du ikke bliver gravid, falder både progesteron og østrogen igen op mod menstruationen.
Det hormonfald påvirker hjernens signalstoffer – blandt andet serotonin – som regulerer humør, søvn og følelsesmæssig stabilitet.
Det er derfor PMS ikke “sidder i hovedet”.
Det er ægte nok - det er ren biologi.
Hvor mange oplever PMS?
I følge et studie publiceret i Obstetrics, Gynaecology and Reproductive Medicine oplever op mod 70–80 % af menstruerende PMS i en eller anden grad.
Omkring 20–30 % oplever symptomer, der er så generende, at de påvirker hverdagen.
Det er ikke en nicheoplevelse og tænk så, at vi samtidig forventes at gå på arbejde, præstere på nogenlunde samme niveau som i sidste uge og i øvrigt 'keep up appearances' undervejs.
Derfor er det vigtigt at arbejdspladser tænker ind i, hvordan de kan gøre fysiske forhold bedre for menstruerende (med få tiltag kan man få højere trivsel for menstruerende på arbejdspladsen - læs artiklen her)
Hvornår starter PMS?
Det er super individuelt, hvornår PMS starter, men det starter typisk:
- Efter ægløsning
- 3–10 dage før menstruation
Og stopper igen, så snart blødningen begynder. Hvis symptomerne fortsætter under hele menstruationen, kan der være andre ting på spil, og derfor bør du tale med din læge.
Typiske PMS-symptomer
PMS kan opleves både fysisk og psykisk hos den enkelte og symptombilledet er super varierende:
Fysiske symptomer:
-
Oppustethed (pludselig passer dine jeans ikke?!)
-
Ømme bryster
-
Hovedpine (for nogen faktisk migræne)
-
Træthed (1 ud af 3 oplever, at de sover dårligere i lutealfasen)
-
Smerter i lænden
-
Forstoppelse eller løs mave
-
Øget appetit eller cravings
Psykiske symptomer:
-
Irritabilitet
-
Let til gråd
-
Indre uro
-
Angst
-
Nedtrykthed
-
Koncentrationsbesvær
-
Kortere lunte
For nogle er symptomerne milde.
For andre kan de påvirke relationer, arbejdsliv og selvopfattelse.
Og det er vigtigt at sige: Det er ikke svaghed. Det er hormonfølsomhed.
PMS vs PMDD – hvad er forskellen?
For nogle er symptomerne i lutealfasen dog markant mere alvorlige.
PMDD (Præmenstruel Dysforisk Lidelse) er en mere alvorlig variant af PMS, hvor de psykiske symptomer er så kraftige, at de kan:
-
Påvirke arbejdsevne
-
Skabe alvorlige konflikter i relationer
-
Medføre stærk angst eller depressive tanker
PMDD rammer cirka 3–8 %, og ifølge et nyligt studie fra Cambridge lider menstruerende med ADHD i markant højere grad af PMDD. Du kan læse meget mere om PMDD, symptomer, behandling og relationt til ADHD i artiklen her.
Hvis du oplever:
-
Selvmordstanker (har du selvmordstanker, ring til Livslinjen på +45 70 201 201)
-
Panikanfald
-
Ekstrem nedtrykthed hver måned før menstruation
Så bør du kontakte din læge, for der findes behandling, der kan hjælpe dig. Sådan bør ingen menstruerende have det undervejs i cyklus.
Hvorfor reagerer vi så forskelligt?
To mennesker kan have samme hormonniveau – men reagere vidt forskelligt. Forskning tyder på, at det ikke kun handler om hormonniveauet, men om hjernens følsomhed over for hormonudsving.
Derudover spiller disse faktorer ind:
-
Stressniveau
-
Søvn
-
ADHD eller anden neurodivergens
-
Tidligere depression
-
Livssituation
PMS er altså ikke bare én ting - og intensiteten af hvordan symptomerne opleves påvirkes i høj grad af, hvilken livssituation man er i.
Hvad kan man gøre ved PMS?
Det er en ringe trøst, men langt de fleste menstruerende døjer med PMS. Du vil med al sandsynlighed møde virkelig stor forståelse og sympati, hvis du taler højt om det.
På den mere praktiske side, så er der ikke kun én løsning – men flere ting, du kan gøre, som kan lindre:
Livsstil
-
Stabil søvn (du finder 7 gode tips til god søvnhygiejne her)
-
Regelmæssig bevægelse (denne guide til bevægelse under menstruation hjælper dig også her)
-
Protein- og fiberrig kost
-
Begrænset koffein og alkohol
Medicinsk behandling
-
P-piller (for nogle hjælper det, for andre forværrer det)
-
SSRI (ved svær PMS eller PMDD)
-
Hormonregulerende behandling
Cyklusbevidsthed
At tracke din cyklus kan være en kæmpe hjælp.
Når du ved, hvornår symptomerne kommer, kan du planlægge derefter – og møde dig selv med mere forståelse.
👉 læs vores guide til at forstå din cyklus' fire faser
Hvornår bør du tale med en læge?
Vi nævner det lige en ekstra gang: Ingen menstruerende skal have det så dårligt i lutealfasen, at de knapt kan få hverdagen til at hænge sammen. Du bør overveje at søge læge, hvis:
-
PMS påvirker dit arbejde eller relationer markant
-
Du oplever depressive symptomer hver måned
-
Du får panikanfald før menstruation
-
Symptomerne forværres pludseligt
Du skal ikke “bare leve med det”, hvis det er voldsomt. Er du i tvivl, om dine PMS-symptomer er normale, så tjek ind med kvinderne i din omgangskreds. Hvordan oplever de lutealfasen? Har du en partner, så spørg dem hvordan de oplever dig?
Og så er det virkelig vigtigt at du tager noget af presset fra dig selv. Verden er ikke indrettet efter halvdelen af befolkningen - den forventer at du præsterer nogenlunde det samme i skole, som på job, som derhjemme, uanset cyklusdag. Den er indrettet efter en 24-timers-cyklus, som mænd i højere grad er indrettet efter, hormonelt.
Tag pauser, pas på dig selv.
PMS er ikke hysteri
Lad os vende tilbage til vores udgangspunkt: Historisk er kvinders hormonelle udsving blevet brugt imod dem, som jokes, memes, i teater og i film. Men først og fremmest er det no joke at opleve PMS - og det er heller ikke dig, der er hverken "hysterisk" eller ustabil.
PMS er et naturligt, og ja for nogen af os træls symptom på, at din krop er hormonelt aktiv. Og for mange kan øget cyklusforståelse (både for os selv- og omverden) være første skridt mod mere ro.
FAQ – PMS
Hvad står PMS for?
PMS står for præmenstruelt syndrom og dækker over symptomer før menstruation.
Hvor længe varer PMS?
Typisk 3–10 dage før menstruation og stopper, når blødningen starter.
Er det normalt at blive trist før menstruation?
Ja, mild nedtrykthed kan være en del af PMS. Ved svær nedtrykthed bør man tale med en læge.
Kan PMS ændre sig med alderen?
Ja. PMS kan ændre sig efter fødsler, i perimenopause og under stress.
Er PMS det samme som PMDD?
Nej. PMDD er en mere alvorlig form med markante psykiske symptomer.
Kilder:
-
Ryu A, Kim TH. Premenstrual syndrome: A mini review. Obstet Gynecol Reprod Med. (kilde)
-
ACOG Practice Bulletin: Premenstrual Syndrome (kilde)
-
NHS: Premenstrual Dysphoric Disorder (kilde)
-
The British Journal of Psychiatry: ADHD and PMDD study (kilde)
